Det bør du vide om billedformater
Når du arbejder med billeder på din hjemmeside, så er det ikke helt ligegyldigt, hvilket format du vælger at bruge.
I denne artikel kigger vi på de tre formater jpg, png og gif, og ser på, hvornår du bør bruge det ene fremfor det andet
JPG / JPEG
JPEG er en forkortelse for Joint Photographic Experts Group, som er navnet på den gruppe af eksperter, der i sin tid udviklede JPEG-standarden.
JPG er det format som kan komprimeres mest og skal du have billeder på din hjemmeside, som ikke fylder ret meget (Det skal du i henhold til SEO), så er det vigtigt, at bruge dette format.
Har du et jpeg billede, som ikke er komprimeret, og som fylder alt for meget, kan du med fordel bruge et online komprimeringsværktøj. Vi kan f.eks. anbefale TinyJPG.com, som kan skære helt op til 98% af den oprindelige størrelse på billedet.
JPEG er det man kalder “lossy”, hvilket betyder, at man mister kvalitet i billedet, når det komprimeres. Dog er de fleste komprimieringsværktøjer så gode, at det er svært at se med det blotte øje, at kvaliteten skulle være forringet.
GIF
Med gif kan du lave billeder, der bevæger sig. Man kan kalde det små film / animationer. Gif formatet bruges meget sjældent på hjemmesider efterhånden, da animationer er blevet erstattet af nyere teknologi.
Har du en kort film, som du gerne vil lave til en GIF, kan du f.eks. bruge dette værktøj.
PNG
PNG er en forkortelse af Portable Network Graphics.
PNG blev udviklet af en flok nørder som et gratis alternativ til GIF, da der i 1994 var snak om at opkræve en licens for brug af GIF-billeder. Licensen blev dog ikke til noget, og PNG fik ingen succes i første omgang. Men I de snere år er PNG-formatet blevet mere og mere populært – og det er der gode grunde til.
PNG kan f.eks. laves med en gennemsigtig baggrund, hvilket er virkelig brugbart på hjemmesider, hvor du f.eks. kan indsætte et PNG-billede som logo og logoet vil så automatik få samme baggrund som den side det er indsat på.
PNG fylder lidt mere end Jpeg, så hvis du skal indsætte et banner et et stockphoto, så er jpeg klart at fortrække.
PNG kan lige som jpeg komprimeres og det smart ved PNG er, at det er lossless, hvilket betyder, at billedet ikke taber kvalitet, når det komprimeres.