5 populære it-relaterede uddannelser lige nu
Udviklingen indenfor it-branchen går hurtigt. Derfor er det også vigtigt at sørge for, at ens kompetencer er up-to-date med den nyeste viden.
I denne artikel har vi allieret os med Finduddannelse.dk, en uddannelses-søgemaskine for efter og videreuddannelse, for at tage et kig på de fem mest populære uddannelser inden for it.
Diplomuddannelse
Inden for IT-området er det blevet særligt populært at tage en diplomuddannelse, enten i IT, softwareudvikling, webudvikling eller lignende. Alle uddannelserne er kendetegnende ved, at de tager op til 3 år på deltid og har forskellige muligheder for specialisering.
Det er altså en af de længere efteruddannelser du kan vælge, som it-specialist. Ofte er diplomuddannelserne henvendt mod ingeniører eller andre med en teknisk/naturvidenskabelig baggrund, som samtidig har +2 års erhvervserfaring.
Med en diplomuddannelse får du en endnu mere dybdegående og specialiseret viden i dit eget felt, og du bliver præsenteret for de nyeste teorier og værktøjer. Du bliver klædt på til at arbejde professionelt inden for dit eget felt, og det er et naturligt next-step på din karrierestige.
Internet of Things
Internet of Things er ikke bare et fjern fremtidsscenarie hvor køleskabet giver besked via mobilen, når mælken er blevet for gammel, men faktisk et område du kan booste dig selv inden for med et kursus.
Lær fx at programmere en single board computer, udvikle prototyper til sensor og signalbehandling, forstå og bruge lettilgængelig hardware til at realisere dine IoT projekter, og få en dybdegående viden om, hvilke udfordringer du kan komme ud for. Du kan fx få viden om arbejdet med Arduino, Raspberry Pi og NodeMCU som platforme.
Cyber Security
Manglen på sikkerhedsspecialister er kun blevet det større i de senere år, og med stigende tal inden for IT-kriminalitet og hackerangreb er der kun mangel på endnu flere it-sikkerhedsspecialister.
Du finder kurser i cyber security på flere niveauer, hvad end du er it-specialist eller leder. Som leder får du indblik i det ledelsesmæssige ansvar, samt konkrete værktøjer og metoder til at udvikle og formulere en cyber-sikkerhedsstrategi og risk management program. Som it-specialist lærer du om teknologivalg og designprincipper, som muliggør sikre systemer og sikre opbygningen af netværk, arkitektur og databaser samt strategier for beskyttelse af data.
Programmering
Hvis du vil arbejde med programmering, kan det være en god ide at starte med at lærer om de grundlæggende principper, logikker og teknikker. Her får du opdateret din viden og kompetencer inden for grundlæggende programmeringslogik i fx C# eller C++ – alt efter hvilket kursus du vælger, og hvad du har brug for.
Med programmering lærer du at anvende det valgte programmeringssprog til realisering af simple algoritmer, skabeloner, mønstre og abstraktioner, udarbejde programmer til problemstillinger, anvende udviklingsmiljøer mv.
Webudvikling
Inden for de sidste par år er der kommet mere og mere fokus på webudvikling. Det skyldes blandt andet at standarder som HTML og CSS er opdateret og udvidet kraftigt, og at det er blevet langt nemmere at skabe en dynamisk og effektiv brugerflade ved hjælp af fx JavaScript og forskellige eksterne biblioteker.
Ved at tage en uddannelse i webudvikling kvalificere du dig til at arbejde i et hastigt udviklende samfund med større og større digitaliseringsbehov. Hvad end du vil arbejde i udviklingsafdelinger i virksomheder eller i konsulent- eller softwarefirmaer indenfor webområdet.