meta Artikler

Sådan styrer du Google og andre søgemaskiner med meta-tags.

Vi har i en tidligere artikel kigget på, hvordan du via robots.txt kan styrer hvilke sider søgemaskinernes robotter skal kigge på og indeksere.

Men det her med at bruge robots.txt er en meget manuel og svær opgave, og det kan være svært at styre, hvis du f.eks. bruger et CMS som WordPress

Heldigvis findes der et alternativ, og det er at bruge et meta tag.

Med et metatag, kan du nemlig fortælle robotterne, hvad de skal gøre med den givne side. tagget skal indsættes i din head-sektion for at det fungerer, som vist herunder

<html>
<head>
<title>titel</title>
<meta name="robots" content="all"> 
</head>
<body>

Med meta-tagget ovenfor fortæller vi robotterne, at de gerne må læse og indeksere alt indhold.

Det er værdien i “content”, der bestemmer, hvad søgemaskinerne må gøre. Værdien kan være følgende:

index

Robotten må gerne indeksere indholdet af det pågældende dokument.

noindex

Robotten må ikke indeksere indholdet af det pågældende dokument.

follow

Robotten må gerne følge alle links i det pågældende dokument videre til andre dokumenter.

nofollow

Robotten må ikke følge links i det pågældende dokument videre til andre dokumenter.

all

Dette er standardværdien, hvilket vil sige at hvis et dokument ikke har et robots meta-tag (eller er omfattet af en robots.txt fil), eller hvis content efterlades tom er standardværdien “all” = “index, follow”.

none

Værdien none angiver “noindex, nofollow” – og nægter dermed robotterne adgang til at indeksere side og følge links.

Du kan angive flere værdi på samme tid. F.eks. kan du sætte content=”follow, noindex”, hvilket betyder, at de skal følge alle links på siden, men ikke indeksere siden selv.

Det smarte med meta-tags er at du kan sætte dem fra side til side, og har du et CMS, kan du styre hvad der skal indsætte i “content” alt afhængig af sidetypen, kategorien eller måske noget helt tredje. Det kunne f.eks være, at du har en kategori der hedder “internt” og her kan du så opsætte en regl i dit CMS om at alle sider i internt kategorien skal have sat nedenstående meta tag på.

<meta name="robots" content="noindex, nofollow"> 
HTML.dk
På HTML.dk ❤ vi kode. Vi skriver kode, læser kode og drømmer kode... Her på sitet deler vi ud af vores viden, og har du brug for vores hjælp, skal du være velkommen til at kontakte os!